Bald geht es los!

Så er vi lige ved at være der. (Skrevet onsdag aften før afgang lørdag morgen den 18. juni.)
Min kære frue, der engang havde et sommerferiejob ved en skiltemager, brugte det meste af eftermiddagen på at montere de mange og ret store klistermærker vi har fået udleveret af løbsledelsen. 
Efterhånden som klistermærkerne blev sat på med sæbevand, dejsskraber, og lineal kunne jeg godt mærke at nu begyndte spændingen at komme for alvor. Det var som om at nu begynder turen! 

Det har ikke været uden benspænd at nå hertil. Kenneths kære gamle Land Rover har stået stille længe, og da den blev fundet frem, viste det sig at motoren var ødelagt. her fandt vi ud af at Land Rover benzin-motore er blevet sjældne. Vi fandt en, hos Bo Hansen, en der kunne renoveres, og den opgave gik til Jan Højmark, der brugte lang tid på at få den i tip top stand. 
Kenneth fik lagt den nye motor i, den gik godt, men den manglede lige det sidste. Her tog vi fat i Kaj Juel der er noget nær ekspert i gamle benzinmotore og ikke mindst tænding og kaburering. 
På vejen ud til Kaj gik det op for mig at støjen fra gearkassen var mere end almindelig støj, og der kunne overhovedet ikke komme på tale at jeg skulle køre Østersøen rundt i en vogn hvor gearkassen var ved at eksplodere. 
Mens der blev renoveret gearkasse, ordnede Kaj karburatoren, og Kenneth og jeg renoverede forakslen med nye lejer, osv, så at ratsløret blev ilimineret. Et hyggeligt arbejde hvor vi kunne sidde på hver sin side af vognen. 

Det blev Lars Jørgensen der driver Koenigwinches.dk lidt uden for Nr. Aaby, der fik den opgave, og han lovede at lave den til en fornuftig pris, og således blev Koenigwinches.dk vores fjerde sponsor.
Dette var kort før påske, og kort før pinse, kunne vi så lægge den renoverede gearkasse i. Der var lige den hage, at vi havde taget en anden gearkasse vi havde til at ligge og givet til Lars. En Land Rover gearkasse består af to gearkasser, en alm hovedgearkasse, og en transfer/reduktionsgearkasse. Det er den sidste der giver vognen firehjulstræk. Lars renoverede kun hovedgearkassen, da reduktionsgearkassen var for ødelagt. Beyond repair, som englænderne siger!
Vi måtte så skille Kenneths gearkasse ad, og parre den nye hovedgearkasse, med Kenneths reduktionsgearkasse, så vi havde en hel gearkasse. Et vanskeligt og stort arbejde for sådan to amatørmekanikkere som os. Men det lykkedes. Dvs to dage senere satte vognen sig fast i firehjulstræk, og samtidig havde vi lidt problemer med ventil-tikken, selvom de efter vores egen opfattelse var indstillet efter alle kunstens regler. (Viste sig senere at det var termostaten!)

Kaj Juel, der allerede havde renoveret karburatoren og været forbi præstegården og indstille den, tilbød straks at køre en tur til Svendborg søndag, hvor jeg var på udflugt med hele menigheden.
Her kommer jeg i tanke om en lille historie. Mange kender Troels Kløvedals skib, Nordkaperen, ikke alle ved at en guldsmed fra København Carl Nielsen, sejlede jorden rundt i Nordkaperen sammen med to venner, lige efter 2 verdenskrig. I Tahiti mødte de en New Zealænder, Jack Rollo, der var på valsen i sydhavet. Han manglede en køjeplads, og fik lov til at sove ombord, mens resten af besætningen tog op i bjergene. Om natten kom en meget sjælden storm, der ødelagde næsten alle både og småskibe i havnen. Men ikke Nordkaperen, for den knokkelstærke Jack Rollo kæmpede hele natten ved ankerspillet for at holde Nordkaperen fri af molen. Carl Nielsen skriver i sin bog, "Jorden rundt med Nordkaperen" at Jack Rollo skrev sig ind i Nordkaperens historie med flammeskrift. En historie Troels Kløvedal gentager i sin første bog Kærlighed, Kildevand og det blå ocean, for han mødte Jack Rollo, der levede et lykkeligt liv på Tahiti med kone og tre børn.
På en måde er Kaj Juel blevet vores Jack Rollo. Vi havde aldrig fået vognen klar til turen hvis det ikke var for ham! Ikke at vi vil underkende al den øvrige hjælp vi har fået, men Kaj har lige givet os det skub, den hånd, der gør at vi ved og kan mærke at nu kører den, og den vil komme hele vejen rundt. 

Nu skal der kun pakkes og stuves. Hele charmen er jo at vi først har nogen præcis ide om hvor  vi skal hen og hvilke opgaver løbsledelsen giver os. Ann elsker at pakke og forberede en tur, og hun har set ikke mindst på div facebook grupper, hvilke udfordringer vi kan komme ud for. Måske skal vi klodse vognen op på lego-klodser, måske skal vi gå i sauna med en bamse og et lille nåletræ! Men vi ved det ikke. 
Vi ved dog at vi får brug for en masse grej, fra hjulnøgle til toiletpapir. Det hele skal med. Styklisten bliver længere og længere, om 2 dage begynder eventyret. Det er lige om lidt!